PokéQuest
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.

Tips og Tricks til RPG

Go down

Tips og Tricks til RPG Empty Tips og Tricks til RPG

Indlæg  Tyrogue Søn Maj 22, 2011 3:53 am

For at kunne blive ved med at holde sin interesse oppe for RPGen, er det vigtigt ikke at ende i noget kedeligt pladder. For at sørge for, at man hele tiden kan holde interessen, skal man have en god RPG figur.
Ens RPG Profil afgør på et vist plan spændingen for din rejse. Man har kun en chance til at lave en interessant figur, så den skal man ikke spilde. Her er nogle gode råd:

DEL 1: PROFILEN

Lav en god baggrund
En karakters personlighed er skabt af hans/hendes fortid. Den afgør også de beslutninger ens karakter kan tage med sin historie i RPGen. En god, interessant, mystisk eller endda en glemt fortid kan give din karakter meget mere spænding og meget mere energi.


Et spændende mål
Der er mange, som bare vil skrive "at blive den bedste" eller "at vinde ligaen". Vær fantasifuld! kig på din fortid, find dig et mål og byg din personlighed på det. Du må gerne have flere mål end et, så du har nogle skridt på vej mod toppen.


En interaktiv personlighed
I en RPG er det vigtigt at møde andre folk. Snakke med dem, få et bånd med dem, følges med dem, lær dem at kende. Det gør det meget sjovere, hvis din personlighed giver dig lov til at give din "ven" et indtryk. Om han er cool og mystisk, rar og imødekommende, eller bare af ligeglad natur er liggemeget. Når bare du kan få det til at fungere sammen med andre.


En familie/vennekreds, du kan bygge på
Mange folk glemmer at gøre noget ud af deres familie, men det fortryder de senere hen: når man laver en kedelig familie og venner, får man sig nogle kedelige "NPCs". Man bør drage fordel af, at man kan styre dem, skabe en ideel makker, nogen, som du kan snakke eller træne med, og vigtigst af alt: få dig en rival! Det gør din karakter sjovere, når han fører flere folk med sig.


Pokémoner med personlighed
Pokémoner kan have haft en lige så interessant fortid som et menneske, og en lige så kompleks personlighed. Endnu en gang skal man drage fordel af, at man kan styre disse væsner, da man kan skabe konflikter, problemer, interessante bånd osv. med sine pokémoner.
Se på Ash i Sinnoh: Hans Chimchar havde sin fortid hos Paul, der gjorde den interessant at have på holdet. Hans Turtwig fik problemer, da den udviklede sig, som også var interessant. Vær kreativ! Så skal du nok få en interessant rejse Wink


Småting:
En hobby eller en vane - så har din karakter noget at lave, hvis der ikke er noget at lave
Noget særligt mellem dig og din pokémon - noget med jeres fortid, jeres personlighed, hvad som helst. Så kan din karakter få mere interessante bånd med sine pokémoner.

En profil er vigtigt for ens eventyr i regionen, men der er mange andre ting, man skal tænke på, når man har sit eventyr.

DEL 2: I RPGen

Gå efter dine mål
Når du har sat dig et eller flere mål, skal du altid, ALTID udføre dine handlinger for at nå det mål. Det nytter for eksempel ikke at ville fuldføre sit pokédex, hvis man ikke kigger sig omkring efter pokémoner.
Lad din karakter udfolde sig og gå mod sit mål. Så vil han/hun sikkert nå det en dag.

Identifiser dig med din karakter
Nogle gange opfører folk sig ikke som der står i deres profilskema. Deres karakter er for eksempel en sky og mistroisk personlighed, men i RPGen drøner han/hun rundt og finder venner overalt.
En god idé er at sætte sig selv i karakterens sted. Tag et kig på profilskemaet og giv et svar/tag et valg/gør en beslutning som om du virkelig var denne karakter. Så kan din karakter få identitet.

Gør det spændende
For at være interessant for andre at spille med, kan du gøre noget stort ud af det. Hav et plot, en skjult fortid, et uløst mysterium, hvad som helst, som kan gå hen og blive en god historie.
Det er tilladt at gøre noget ud af det! Når du keder dig, så lav et engangs-plot. En bange, fortabt pokémon, et ondt hold dusørjægere, et eller andet. Sørg for, at din karakter ikke keder sig!

Småting:
Gå ikke i stå - Når du snakker med andre folk eller bare går på en route, skal det ikke gå i hak. Start en samtale eller noget interessant, som kan ske for din person.
Lad andre folk komme til - Man bør aldrig, ALDRIG bestemme, hvad der skal foregå for din ven. Find på noget sammen. Lad din ven fortælle noget. Du kan spørge "Hm? Hvad er det?" og pege en retning, så din ven kan finde på noget. Så bliver det sjovt for jer begge Smile
Tyrogue
Tyrogue
Admin

Antal indlæg : 290
PokéPound : 51042
Join date : 21/05/11
Age : 26
Geografisk sted : Charlottenlund

https://pokequest.danskforum.net

Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum